mount-fujiKunne du tænke dig at få indsigt i, hvordan automatisk test kommer til at påvirke din organisation og hvordan du navigerer sikkert til toppen?

Baseret på en lang række mere eller mindre succesfulde automatiseringsprojekter og dyrt købte erfaringer, vil Jakob fortælle dig om nogle af de oplevelser du får på din rejse og hvordan du sikkert kan navigere uden om de faldgruber du uundgåeligt havner i.

 

jakob-oejvind-nielsenJeg håber, at du med min fortælling, kan gå hjem og pakke rygsækken fornuftig, så du kan finde den gode sti at gå af og vide, hvilken slags rejsefører du skal lade dig lede af – hvis nogen”, fortæller Jakob Øjvind Nielsen om sin præsentation på DSTBs konference Test & Kvalitet 2019.

 

Jakob har en baggrund som produktionsingeniør, hvor optimering af processer står i højsædet. Jakobs passion for softwareudvikling og især test af software har ført til automatiseret testen af næsten al tænkeligt software i hans iver for at undgå “igen-scenariet”.
Siden 1995 er næsten alt hvad Jakob har rørt ved blevet forsøgt automatiseret. Så når Jakob “igen” skal gøre noget, hvorfor så ikke bare automatisere det.